Teatersport

Teatersport er samarbejde og teambuilding

TEATERSPORT – WORKSHOPPEN: “GRIB NUET OG TAG CHANCEN”

Teatersport stimulerer fantasi, spontanitet og kreativitet. Det kræver samarbejde, udveksling af ideer og respekt for medspilleren. Kun få ideer er født originale, men må udvikles i et samspil. Ved at sige ja til hinandens og egne indfald og lade fantasien kaste rundt med dem, kan selv den mindste idé vokse sig stor og fantastisk.

Teatersport er kunsten at improvisere, at være til stede, at sige ja til sig selv og andre, at give hinanden plads, at gribe det første indfald, at gøre din partner god.

Ved at acceptere hvad der kommer, uden i første omgang at vurdere og analysere alting, kan teatersport forebygge præstationsangst og selvcensur.

Teatersport er træning, øvelser og lege i faste rammer, hvor friheden og fantasien kan få frit løb.
Teatersport er træning i kommunikation, samarbejde og udviklende for den enkelte, teamet og arbejdspladsen.
Teatersport er træning i kompetencer, som er aktuelle i al samvær mennesker imellem.
Teatersport er ikke mindst en sjov, festlig og tæt måde at være sammen på.

Workshoppen “GRIB NUET – TAG CHANCEN” er fleksibel og skræddersyes efter jeres behov. Vi kan deltage en aften på personaleseminariet, hvor I har behov for at være sammen på en anderledes måde eller i både kortere og længere forløb, hvor fokus f.eks. er:

  • Innovation og kreativitetsudvikling
  • Teambuilding
  • Selvudvikling
  • Konstruktiv kommunikation
  • Aktiv lytning

Ja – mulighederne er mange og sammen sætter vi rammerne. Kontakt os for nærmere information og en snak.

Læs kundeudtalelse fra

TDC Mobil
Odense Kommune