Københavns Kommunes Sociale Døgnvagt

Københavns Sociale Døgnvagt:

En af Døgnvagtens kerneydelse er at repræsentere de sociale myndigheder, når et barn eller ung afhøres af politiet, fremstilles i grundlovsforhør – eller fristforlænges i sager, hvor de unge er varetægtsfængslede. Målet er at sørge for, at børn og unge bliver vejledt, så de reelt kan gøre brug af deres rettigheder, og at de får sagt, det der er vigtigt for dem.

Temadag om Børnevenlig retspleje. Det ønsker vi at sætte fokus på og blive bedre til, i den kommende tid.

Vi valgte Teater Nu til at hjælpe os med dette på en temadag via forumteater.

Tak for en super dag. Vi var meget begejstrede for jeres forumteater på temadagen.
Jeg har talt med mine kollegaer, som samstemmigt fortæller, at de var meget begejstrede for forumteater.
Noget at det de alle har nævnt, er evnen som skuespillerne har til at ændre i deres roller løbende som de fik feedback. Ligeledes hvordan I formåede at blive i rollerne selvom at fokus kom over på os.
Vi var alle enige om at det gjorde rigtigt meget at man selv fik prøvet det af og at det gav mening at vi prøvede at lave skuespillet i stedet for at forklare det.
Selve scenerne var meget troværdige og levede fuldstændige op til de beskrevede scenarier.

Alt i alt har det givet meget stof til eftertanke som vi skal arbejde videre med over de næste par måneder.

Med venlig Hilsen
Sebrina Wulff Blaaberg
Retskoordinator
Døgnvagten – Københavns Kommune Socialforvaltning