Forumteater er en anderledes teaterform, hvor skuespillerne inviterer publikum til at påvirke og ændre forestillingen. En workshop med forumteater skaber refleksion og debat, der rækker ud over scenekanten.
Sladjana er andengenerationsindvandrer. Hun bor og arbejder i Danmark, men møder alligevel mennesker, der ser ned på hende. På arbejdet, på gaden og i barer bliver hun diskrimineret på grund af hendes kulturelle baggrund. Men ingen reagerer. Ingen. Ikke engang Sladjanas danske kæreste.
Hey, gør noget ved det
Sladjana er hovedpersonen i forestillingen Sladjana.dk, der handler om race- og kønsdiskrimination. Stykket præsenterer publikum for forskellige konflikter, men løser dem ikke. I stedet inviterer skuespillerne tilskuerne ind i forestillingen. Publikum spiller selv med eller kommer med forslag til, hvad skuespillerne skal gøre. Konflikterne provokerer deltagerne, og de kommer derfor hurtigt op af stolene.
“Vi sad og blev enormt ophidsede over det, der skete. Chefen var nedladende over for Sladjana, men hun gjorde ikke noget. Vi sad alle sammen med sådan en hey, gør noget ved det-fornemmelse,” fortæller Eva Bue Bitsch, der oplevede Sladjana.dk på Amnesty Internationals vinterseminar 2004 i Helsingør. Hun går i gymnasiet og er frivillig i Amnestys ungdomsenhed.
På seminaret indgår Sladjana.dk i en workshop om menneskerettigheder i dagligdagen. Bag workshoppen står teatergruppen, Teater Nu, og konsulentfirmaet, Vision & Praxis. Eva Bue Bitsch fortæller begejstret, at de som deltagere ikke bare sidder passivt og bliver fodret med informationer. De er selv nødt til at deltage og til at tage stilling.
Generalprøve på virkeligheden
Forestillingen bygger på teknikker fra teaterformen forumteater, hvor skellet mellem scene og sal bliver nedbrudt. Ved at overtage rollerne i stykket oplever deltagerne de forskellige situationer fra nye vinkler. De er midt i konflikterne og har selv mulighed for at ændre den måde rollerne reagerer i forhold til hinanden.
Grundtanken i forumteater er, at deltagerne bevæger sig fra at være passive tilskuere til at være aktive deltagere – både i teatret og i det virkelige liv. Deltagerne sætter sig i andres sted og får en fornemmelse af deres situation. Samtidig lærer de noget om sig selv og øver sig i at handle.
Det ligger i forumteatret, at skuespillerne skal yde deltagerne modstand. Der må ikke opstå for lette eller urealistiske løsninger. Forumteatret fungerer som et trygt prøverum for handlinger, fordi det ikke får direkte konsekvenser i det virkelige liv.
Når som helst springer en skuespiller ud af forestillingen og starter en diskussion af rollernes følelser og muligheder for at handle. På den måde skaber forumteatret en fælles referance for diskussion og en ramme for videre refleksion.
Forståelse på egen krop
I forumteatret bliver deltagerne konfronteret med konsekvenserne af deres valg. Det sætter gang i tankerne og smitter af på diskussionen. Deltagerne diskuterer ikke generelle tendenser, der foregår et sted i verden langt væk fra deltagerne selv. Deres egne konkrete handlinger er i fokus.
Fadia Hermanstad deltog på workshoppen. Hun læser forvaltning på Roskilde Universitetscenter og er i praktik hos Amnesty. Oplevelsen af hvor svært det var at forbedre Sladjanas situation, sidder stadig i hende. Hun fortæller, hvordan de på skift spillede Sladjanas ven for på den måde at give hende gode råd.
“Når vi synes, hun bare skulle slå i bordet og skride, var hun bange for at miste sit job. Det var svært at hjælpe Sladjana, fordi vi forstod hendes følelser i de forskellige situationer,” forklarer Fadia Hermanstad.
Hun oplever situationen som et dilemma og peger på, at teaterformen giver en større indsigt i, hvor frustrerende det er at være i en sådan situation. Hun mener ikke, at en almindelig diskussion giver den samme forståelse.
“Hvis vi bare diskuterede, ville vi sidde og holde på vores argumenter uden at skifte standpunkt,” forklarer hun.
Eva Bue Bitsch er enig med Fadia Hermanstad og fortsætter med at fortælle:
“Der bliver sat ansigter og følelser på situationerne. Det giver et stærkt indtryk, fordi det er rigtige mennesker.”
Forumteater engagerer deltagerne på en anden måde end en almindelig diskussion, fordi den tager fat i tavs viden. Det er den viden, der er lagret i kroppen, uden at vi kan sætte ord på.
Ingen happy ending
Skuespillerne, Jan Foss og Suzana Bozovic, fra Teater Nu har været med til at udvikle forestillingen. Sladjana.dk bygger blandt andet på Suzana Bozovics oplevelser af at være andengenerationsindvandrer i Danmark.
Jan Foss fortæller, at diskussionen bliver langt mere åben og personlig, fordi deltagerne er igennem de samme følelsesmæssige omvæltninger. De sætter sig bogstavelig talt i andre personers sted.
“Hvis du har været følelsesmæssigt involveret i fiktionen, så tror jeg på, at du også er bedre til at handle i virkeligheden,” fortæller Jan Foss.
Men her går grænsen for, hvad forumteater kan. Selvom deltagerne prøver forskellige handlemuligheder af, er det ikke målet at finde én endegyldig løsning. Forumteater løser ikke problemer. Dets styrke ligger i, at det involverer og engagerer deltagerne i problematikker og diskussioner.
Menneskerettigheder i dagligdagen
Som optakt til Sladjana.dk introducerer Vision & Praxis til sammenhænge mellem lovgivning, konventioner og de ting, vi går og gør til dagligt.
Frederik Schütt fra Vision & Praxis mener, at vi ikke nødvendigvis kan tage menneskerettighederne for givet:
“Når de ting, vi går og gør i dagligdagen, langsomt ændrer sig… når det, vi kan tillade os at sige, ændrer sig, så skifter vi også – næsten umærkeligt – holdning til nogle af de store konventioner.”
I en cafédialog efter forestillingen diskuterer deltagerne menneskerettigheder ud fra egne erfaringer og på baggrund af forestillingens problemstillinger. Her fletter deltagerne de mange tråde sammen. Formålet med workshoppen er at vise, hvordan deltagernes egne erfaringer og de internationale menneskerettigheder bliver to sider af samme mønt. Menneskerettighederne, som i en tryg dansk hverdag ofte virker som noget, der findes for alle de andres skyld, bliver nærværende.
Mens Sladjana bliver i fiktionen, følger tanker, følelser og nye spørgsmål med deltagerne ud i det virkelige liv.